Opdateret 15. september 2026

Hvor meget læser danskerne?

81 procent har læst eller lyttet til en bog det seneste år, 13 procent læser skønlitteratur hver dag, og hver femte læser ti bøger eller flere om året. Kvinder læser mere end mænd i alle aldre, lydbogen topper hos de 35-44-årige, og dem, der ikke læser, siger oftest, at det ikke interesserer dem. Her er tallene, med kilde på hvert af dem.

En hånd på et opslået kort i en bog, med en kande kaffe ved siden af
Kort fortalt

Tre tal, der svarer på spørgsmålet

Årstal for 2025 fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, hvor 15.000 danskere på 16 år og derover spørges hvert kvartal, og det seneste fælles europæiske tal fra Eurostat.

81 %

har læst eller lyttet til en bog inden for de seneste 12 måneder. 87 procent af kvinderne og 75 procent af mændene. Blandt de 16-24-årige er det 83 procent, blandt de 75-årige og ældre 74.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2AHOV (4. marts 2026).

13 %

læser eller lytter til skønlitteratur en eller flere gange om dagen. Kvinder 19 procent, mænd 7. Faglitteratur læser 4 procent dagligt. 30 procent har ikke læst skønlitteratur det seneste år.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT1 (4. marts 2026).

19,6 %

læste 10 bøger eller flere det seneste år, mod 13,8 procent i EU. 27,8 procent læste ingen. Kun Luxembourg (75,3 procent læsere) ligger over Danmark (72,2) blandt EU-landene.

Kilde: Eurostat, tabel ilc_scp27, EU-SILC 2022 (24. april 2026).

Opdateret

Svaret

De fleste læser, hver ottende læser hver dag, og hver femte læser ti bøger om året

Hvor meget danskerne læser afhænger af, hvad man tæller. Tæller man alle bøger, både papir, e-bog og lydbog, skønlitteratur og faglitteratur, har 81 procent af befolkningen på 16 år og derover læst eller lyttet til mindst én inden for det seneste år. Tæller man kun skønlitteratur, har 70 procent. Og tæller man kun dem, der læser skønlitteratur hver dag, er det 13 procent, omtrent hver ottende. Alle tre tal er fra 2025 og fra samme undersøgelse, Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, der spørger 15.000 mennesker hvert kvartal.

Hvor mange bøger det bliver til, spørger Danmarks Statistik ikke om. Det gør Eurostat, som i 2022 stillede alle EU-lande samme spørgsmål. 19,6 procent af danskerne havde læst ti bøger eller flere det seneste år, 16,4 procent fem til ni, 36,1 procent en til fire, og 27,8 procent ingen. Så den typiske dansker, der læser, læser et par bøger om året, og hver femte læser ti eller flere. I EU som helhed læste 47,2 procent ingen bøger, og kun Luxembourg havde en større andel læsere end Danmark. Norge, Sverige og Finland ligger tæt på os, alle med omkring tre af ti, der ikke læste nogen bog.

To ting går igen i alle tal på siden. Kvinder læser mere end mænd, i hver eneste aldersgruppe og i hvert format. Og uddannelse betyder mere end alder: 44 procent af danskere med grundskole som højeste uddannelse læste ingen bøger i 2022, mod 15,4 procent af dem med en videregående uddannelse. Barndomshjemmet spiller også ind: 40 procent af danskerne fik jævnligt læst højt som børn, og blandt de 16 til 24-årige er det 55 procent mod 29 procent blandt de 65 til 74-årige.

Under hver figur står kilden med tabelkode, så du selv kan slå tallet op i Statistikbanken, og vil du have tallene med hjem, kan hver figur hentes som regneark. De steder, hvor tallene ofte bliver citeret forkert, har vi samlet i afsnittet sådan læser vi tallene.

Hvem læser

Kvinder over mænd i alle aldre, og de yngste læser mest

Andelen, der har læst eller lyttet til en bog det seneste år, falder svagt med alderen, fra 83 procent blandt de 16-24-årige til 74 procent blandt de ældste. Forskellen mellem kvinder og mænd er større end forskellen mellem aldersgrupperne. Peg på en række for at se begge tal.

Hvem har læst eller lyttet til en bog det seneste år?

Andel af befolkningen på 16 år og derover, der har læst eller lyttet til bøger inden for de seneste 12 måneder, 2025. Kvinder ligger over mænd i hver eneste aldersgruppe, og de yngste læser mest.

  • Kvinder
  • Mænd
0%25%50%75%100%16-24 år897825-34 år917635-44 år908245-54 år907455-64 år857365-74 år857075 år og derover8067

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2AHOV (4. marts 2026).

Hent tallene (CSV)

Hvor ofte læser danskerne skønlitteratur?

Andel af befolkningen på 16 år og derover, 2024 og 2025. Svarmuligheden 'Det har jeg aldrig gjort' kom til i 2025, så de to år vises ved siden af hinanden og ikke som en udvikling.

  • 2025
  • 2024
0%10%20%30%1 eller flere gange om dagen13124-6 gange om ugen1091-3 gange om ugen12111-3 gange om måneden10112-5 gange hvert halve år9101-3 gange inden for de seneste 12 måneder1219Det har jeg ikke gjort inden for de seneste 12 måneder2223Det har jeg aldrig gjort8..

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT1 (4. marts 2026).

Hent tallene (CSV)
Formatet

Papiret holder, lyden vokser, skærmen står stille

Andel af befolkningen, der har læst skønlitteratur i hvert format det seneste år (2025). Flere svar mulige, så tallene lægger ikke op til hundrede.

53 %

har læst skønlitteratur som fysisk bog. Kvinder 62 procent, mænd 44. Papirbogen er det største format i alle aldersgrupper.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT2 (4. marts 2026).

26 %

har lyttet til skønlitteratur som lydbog. Kvinder 33 procent, mænd 20. Blandt de 35-44-årige er det 39 procent, blandt kvinder i den alder 46.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT2 (4. marts 2026).

17 %

har læst skønlitteratur som e-bog. Kvinder 17 procent, mænd 16. E-bogen er det eneste format, hvor mænd og kvinder er lige.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT2 (4. marts 2026).

Hvordan, og hvorfor ikke

Hvor bøgerne kommer fra, og hvad der holder folk fra dem

Formatet efter alder, hvor danskerne får deres bøger, og de grunde, ikke-læserne selv giver. Manglende interesse er stadig den største grund, men "jeg kan ikke koncentrere mig" er gået fra 28 til 34 procent på et år.

Papir, skærm eller lyd, efter alder

Andel, der har læst skønlitteratur som fysisk bog, e-bog eller lydbog i 2025. Flere svar mulige. Lydbogen topper blandt de 35 til 44-årige, papirbogen holder i alle aldre.

  • Fysiske bøger
  • E-bøger
  • Lydbøger
0%20%40%60%80%16-24 år56202525-34 år54193035-44 år52213945-54 år49163255-64 år50152765-74 år57162075 år og derover5599

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT2 (4. marts 2026).

Hent tallene (CSV)

Hvor kommer bøgerne fra?

Andel af befolkningen på 16 år og derover, der har fået skønlitteratur ad hver vej i 2024 og 2025. Flere svar mulige. Køb og bibliotek fører, og alle veje er gået lidt tilbage.

  • 2025
  • 2024
0%10%20%30%40%Køb af fysiske bøger eller CD3336Lån på bibliotek2730Får i gave2425Lån af familie, venner eller bekendte2327Digitalt lån eller gratis tjenester1718Abonnementstjenester1617Digitalt køb eller leje56Bogbytte67

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT3 (4. marts 2026).

Hent tallene (CSV)

Hvorfor læser man ikke?

Andel af dem, der ikke har læst eller lyttet til bøger, som nævner hver grund, 2024 og 2025. Flere svar mulige. Koncentrationen er den grund, der vokser mest.

  • 2025
  • 2024
0%10%20%30%40%50%Det interesserer mig ikke3740Jeg har ikke tid3533Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger3428Det er svært at finde ud af, hvad jeg skal læse eller lytte til1612Sproglige eller læsemæssige udfordringer45Andre årsager1012

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT4 (4. marts 2026).

Hent tallene (CSV)
Norden og EU

Danmark læser som sine naboer, og mere end EU

Den eneste undersøgelse, der stiller samme spørgsmål i alle lande, er Eurostats. Danmark, Norge, Sverige og Finland ligner hinanden: omkring tre af ti læste ingen bog i 2022, mod knap halvdelen i EU som helhed. Finland har flest storlæsere med 22,7 procent på ti bøger eller flere, mod 21,9 i Norge, 21,5 i Sverige og 19,6 i Danmark. Nationale undersøgelser i nabolandene stiller andre spørgsmål og står derfor ikke i samme figur.

Hvor mange bøger om året? Danmark, Norden og EU, 2022

Andel af befolkningen på 16 år og derover fordelt efter, hvor mange bøger de læste det seneste år. Samme spørgsmål i alle lande, e-bøger og lydbøger tæller med, skolebøger gør ikke.

  • Ingen bøger
  • 1 til 4 bøger
  • 5 til 9 bøger
  • 10 bøger eller flere
0%25%50%75%100%Danmark27,836,116,419,6Norge293217,121,9Sverige30,331,21721,5Finland30,331,115,822,7EU-gennemsnit47,226,812,213,8

Kilde: Eurostat, tabel ilc_scp27, EU-SILC 2022 (24. april 2026).

Hent tallene (CSV)

Hvem er med i en læseklub?

Andel af befolkningen på 16 år og derover, der deltager i en læseklub eller et læsefællesskab, uanset hvem der arrangerer den, 2025. Første gang Danmarks Statistik har spurgt.

  • Kvinder
  • Mænd
0%3%6%9%12%16-24 år7225-34 år6235-44 år2345-54 år4155-64 år5165-74 år9275 år og derover81

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KV2LIT5 (27. marts 2026).

Hent tallene (CSV)
Sådan læser vi tallene

Fire ting, der ofte går galt, når tallene citeres

Fire forbehold, der forklarer, hvorfor to kilder kan sige noget forskelligt om det samme.

68 procent?

Det oftest citerede tal passer ikke med årstallet på 86

Mange steder står der, at 68 procent af danskerne har læst eller lyttet til en bog det seneste år. Det endelige årstal i Statistikbanken er 86 procent for 2024 og 81 for 2025 (tabel KV2AHOV). De 68 procent stammer efter alt at dømme fra en foreløbig opgørelse over årets første kvartaler. Vi bruger årstallet og skriver tabelkoden ved.

2024 mod 2025

En ny svarmulighed gør, at årene ikke er en udvikling

I 2025 kunne man for første gang svare "Det har jeg aldrig gjort". Det flyttede svar fra andre kategorier, især "1 til 3 gange inden for de seneste 12 måneder", som faldt fra 19 til 12 procent. Derfor viser figurerne de to år ved siden af hinanden, ikke som en kurve, og et fald fra det ene år til det andet skal læses med det forbehold.

Alle bøger eller skønlitteratur

Det ene tal er 81 procent, det andet 70

"Har læst eller lyttet til bøger" tæller både skønlitteratur og faglitteratur og giver 81 procent. Spørgsmålene om hyppighed, format og adgang handler kun om skønlitteratur, hvor 70 procent har læst det seneste år. Begge er rigtige; de svarer bare på hvert sit spørgsmål.

Eurostat mod Danmarks Statistik

Samme land, to undersøgelser, to år

Eurostats tal er fra 2022 og tæller antal bøger; Danmarks Statistiks er fra 2025 og tæller hyppighed. Derfor står de aldrig i samme figur, og derfor sammenligner vi kun Danmark med andre lande inden for Eurostats egen undersøgelse. Norges og Sveriges egne læserundersøgelser stiller andre spørgsmål og bruges ikke til sammenligning her.

Læseklubberne

4 procent er med i en læseklub, kvinder tre gange så ofte som mænd

I 2025 spurgte Danmarks Statistik for første gang, om man deltager i en læseklub eller et læsefællesskab. 4 procent af befolkningen gør, 6 procent af kvinderne og 2 procent af mændene, flest blandt kvinder over 65. De fleste klubber er arrangeret af venner, familie eller kolleger (2 procent), færre af biblioteket (1 procent). Vil du være med i tallet, er kapitel et gratis hjem for bogklubber.

Kilderne

Læs kilderne selv

Vil du selv grave i tallene? Her er de tabeller og rapporter, vi har brugt, med den dato tallene er fra.

Danmarks Statistik, 4. marts 2026. Andel af befolkningen på 16 år og derover, der har læst eller lyttet til bøger inden for de seneste 12 måneder, efter køn og alder.
Danmarks Statistik, 4. marts 2026. Hvor ofte befolkningen læser eller lytter til skønlitteratur og faglitteratur, efter køn og alder.
Danmarks Statistik, 4. marts 2026. Andel, der har læst skønlitteratur som fysisk bog, e-bog eller lydbog, efter køn og alder.
Danmarks Statistik, 4. marts 2026. Hvor bøgerne kommer fra: køb, bibliotek, gave, lån af familie og venner, abonnement, bogbytte.
Danmarks Statistik, 4. marts 2026. Hvorfor dem, der ikke læser, lader være: interesse, tid, koncentration, valg, sprog.
Danmarks Statistik, 27. marts 2026. Andel, der er med i en læseklub, efter hvem der arrangerer den, køn og alder. Første gang målt i 2025.
Danmarks Statistik, 6. marts 2025. Om der var en voksen, der jævnligt læste bøger, og om der blev læst højt derhjemme, da respondenten var barn.
Danmarks Statistik, 6. februar 2025. Den lange serie: andelen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, fra 1993 til 2024.
Danmarks Statistik, 3. marts 2025. Formater og køn i 2024: kvinder læser eller lytter dagligt dobbelt så ofte som mænd.
Eurostat, 24. april 2026. Hvor mange bøger folk på 16 år og derover har læst det seneste år i EU-landene, Norge, Island og Schweiz. Samme spørgsmål i alle lande.

Ofte stillede spørgsmål om danskernes læsning

Det, folk oftest spørger om, besvaret med tallene ovenfor.

Læs lidt mere end gennemsnittet

Opret en gratis konto på under et minut, gem de bøger du vil læse, og find eller start en bogklub. Del gerne siden med dem, der har brug for tallene.

Opret gratis konto Gå til Mit kapitel