PISA 2025: Danske 15-årige har aldrig læst og regnet dårligere
460 point i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Det er de laveste danske resultater i undersøgelsens 25 år, og faldet siden 2015 svarer til næsten to skoleår. Her er tallene, udviklingen, forskernes forklaringer og de artikler, der er værd at læse.
Tre tal, der udløste krisemøderne
Gennemsnit for danske 15-årige i PISA 2025 og ændringen siden PISA 2022. I 2022 lå Danmark over OECD-gennemsnittet i alle tre fag. Nu gælder det kun matematik.
i læsning, 29 point færre end i 2022 og det laveste danske resultat siden den første måling i 2000. OECD-gennemsnittet er 461.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning
i matematik, 19 point færre end i 2022. Stadig 8 point over OECD-gennemsnittet på 463, det eneste fag hvor Danmark ligger over.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning
i naturfag, 16 point færre end i 2022 og nu på niveau med OECD-gennemsnittet på 482. Naturfag var hovedområdet i denne runde.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning
Opdateret
Det største fald i PISA's danske historie
PISA 2025 er niende runde af OECD's undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag. De danske resultater blev offentliggjort 8. september 2026 af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet, og de er de laveste, siden Danmark kom med i 2000: 460 point i læsning, 471 i matematik og 478i naturfag. Med OECD's tommelfingerregel om cirka 20 point per skoleår svarer faldet siden 2015 til næsten to skoleår i læsning og matematik og et skoleår i naturfag.
Bag tallene står 6.266 elever på 283 grundskoler og ungdomsuddannelser, alle født i 2009 og testet i foråret 2025. Tilbagegangen er international: af de 74 lande, der deltog i både 2022 og 2025, faldt læsning i 42, matematik i 38 og naturfag i 11. Men Danmark er det nordiske land, der er gået mest tilbage siden sidste runde, skriver VIVE.
Det mest alvorlige er ikke gennemsnittet, men bunden. Mellem hver tredje og hver fjerde elev er nu lavt præsterende: 29 procent i læsning, 28 procent i matematik og 25 procent i naturfag. I matematik er andelen fordoblet på ti år. Kun fire til fem procent er højt præsterende, og også den andel falder. Vibeke Tornhøj Christensen, seniorforsker hos VIVE og projektleder for PISA i Danmark, forklarer, hvad det dækker over: "Lavt præsterende dækker over kompetenceniveauer, hvor man kan få svært ved at begå sig i samfundet."
Udviklingen har to faser, siger Vibeke Tornhøj Christensen: "Frem til 2015 lå de danske PISA-resultater ret stabilt. Siden har de taget et løbende dyk, og den udvikling fortsætter nu." Fra 2000 til 2015 lå Danmark stabilt omkring 500 point i læsning og naturfag og 510 til 514 i matematik. Siden er kurven knækket nedad i alle tre fag, og faldet mellem 2022 og 2025 er det stejleste, PISA har målt i Danmark.
Alle tal på denne side er hentet fra VIVE's danske rapporter, OECD's internationale bind og de nordiske landes egne offentliggørelser. Rapporterne ligger samlet hos Danmarks Statistik, og OECD's data for alle 91 lande hos OECD. Kilden står under hver figur, og hver figur kan vises som tabel.
Udviklingen, Norden, baggrund og køn
Vælg et fag, og alle fire figurer følger med. Hold musen over eller brug piletasterne på udviklingskurven for at læse værdierne år for år.
Vælg fag
Danmark og OECD-gennemsnittet i læsning 2000 til 2025
Gennemsnitligt antal point per runde. Danmark lå stabilt omkring 500 frem til 2015 og over OECD-gennemsnittet i alle tre fag; siden er begge kurver faldet, den danske hurtigst.
- Danmark
- OECD-gennemsnit
Kilde: Danmark: VIVE, PISA 2025 Hovedrapport, figur 2.1. OECD-gennemsnit: OECD, PISA 2022 Results Vol. I (tabel I.B1.2.1 til I.B1.2.3) og PISA 2025 via VIVE, Sammenfatning s. 7.
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| År | Læsning, Danmark | Læsning, OECD |
|---|---|---|
| 2000 | 497 | 493 |
| 2003 | 492 | 494 |
| 2006 | 494 | 489 |
| 2009 | 495 | 493 |
| 2012 | 496 | 496 |
| 2015 | 500 | 493 |
| 2018 | 501 | 487 |
| 2022 | 489 | 476 |
| 2025 | 460 | 461 |
Norden i læsning 2025
Danske elever ligger midt i Norden: under Finland og Sverige i naturfag, på niveau i matematik, og over Norge og Island i alle tre fag.
- Danmark
- Øvrige nordiske lande
- OECD-gennemsnit
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 7 og 8 (OECD 2026a, tabel I.B1.2a.36 til 38).
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| Land | Point | Forskel til OECD |
|---|---|---|
| Finland | 474 | +13 |
| Sverige | 466 | +5 |
| Danmark | 460 | -1 |
| Norge | 453 | -8 |
| Island | 422 | -39 |
| OECD-gennemsnit | 461 | 0 |
Socioøkonomisk baggrund og læsning
Gennemsnit for de fire socioøkonomiske fjerdedele. Afstanden fra nederste til øverste fjerdedel er 57 point, omtrent tre skoleår.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 11.
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| Fjerdedel | Point |
|---|---|
| Nederste fjerdedel | 431 |
| Næstnederste fjerdedel | 458 |
| Næstøverste fjerdedel | 488 |
| Øverste fjerdedel | 488 |
Drenge og piger i læsning
Piger ligger 31 point over. Tallet til højre er ændringen siden PISA 2022.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 10.
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| Køn | Point 2025 | Ændring siden 2022 |
|---|---|---|
| Drenge | 445 | -34 |
| Piger | 476 | -24 |
Mest skærm i OECD, mere pjæk, men gladere for livet
PISA spørger også eleverne om deres skoledag. Danske elever bruger fortsat flest timer på digitale redskaber i undervisningen af alle OECD-lande, flere pjækker end i de øvrige nordiske lande, og alligevel er livstilfredsheden steget.
om dagen bruger danske elever digitale ressourcer til læring i skolen, delt førsteplads i OECD. Gennemsnittet i OECD er 1,7 timer. I 2022 var det danske tal 3,8.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 12
oplever, at elever bliver distraheret af digitale apparater i de fleste eller alle naturfagstimer. I OECD er det 28 procent. Omkring en femtedel føler sig presset til at være online i timerne, og de scorer markant lavere i læsning.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 12 og læserapporten
af 10 i livstilfredshed, op fra 7,2 i 2022 og over OECD's 7,2. Samtidig har 59 procent oplevet mobning det seneste år, og tilhørsforholdet til skolen er det svageste i Norden.
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 13
Flere svage elever, flere der pjækker, færre der er nysgerrige
Tre af de udviklinger, forskerne peger på som sammenhængende med faldet. Der er en signifikant sammenhæng mellem mangelfuldt fremmøde og resultater i alle tre fag, og danske elever ligger under OECD-gennemsnittet på både nysgerrighed og vedholdenhed.
Fagligt svage og fagligt stærke elever 2025
Andel af danske elever under niveau 2 (lavt præsterende) og på niveau 5 og 6 (højt præsterende). Mellem hver tredje og hver fjerde elev er nu lavt præsterende.
- Lavt præsterende
- Højt præsterende
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 9.
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| Fag | Lavt præsterende | Højt præsterende |
|---|---|---|
| Læsning | 29 % | 4 % |
| Matematik | 28 % | 5 % |
| Naturfag | 25 % | 5 % |
Flere kommer for sent og pjækker
Andel af danske 15-årige, der inden for de seneste to uger er kommet for sent, har pjækket fra timer eller har pjækket en hel skoledag.
- Kom for sent til skole
- Pjækkede fra en eller flere timer
- Pjækkede en hel skoledag eller flere
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 14.
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| År | For sent | Pjækkede timer | Pjækkede en hel dag |
|---|---|---|---|
| 2012 | 38 % | 16 % | 10 % |
| 2015 | 48 % | 24 % | 17 % |
| 2018 | 48 % | 25 % | 20 % |
| 2022 | 50 % | 26 % | 21 % |
| 2025 | 60 % | 30 % | 28 % |
Nysgerrigheden falder
Andel af danske elever, der er enige eller meget enige i udsagnet, i 2022 og 2025. Den sidste linje viser dem, der er uenige i, at det er kedeligt at lære nyt.
- 2022
- 2025
Kilde: VIVE, PISA 2025 Sammenfatning s. 15.
Se tallene som tabelSkjul tabellen
| Udsagn | 2022 | 2025 |
|---|---|---|
| Jeg er nysgerrig i forhold til mange forskellige ting | 75 % | 66 % |
| Jeg kan godt lide at vide, hvordan ting fungerer | 79 % | 70 % |
| Jeg kan godt lide at lære nyt | 69 % | 62 % |
| Jeg er mere nysgerrig end de fleste mennesker, jeg kender | 45 % | 45 % |
| Uenig i: Jeg synes, det er kedeligt at lære nye ting | 58 % | 53 % |
Hvorfor falder det? Seks forklaringer, forskerne peger på
Ingen enkelt årsag forklarer et fald på 29 point. Her er de forklaringer, forskere, lærere og undersøgelsen selv fremhæver, med tallene der underbygger dem og de forbehold, der hører med.
Distraktionen er størst i Danmark, men skærmen er ikke hele svaret
36 procent af danske elever oplever, at klassen bliver distraheret af digitale apparater i de fleste timer, mod 28 procent i OECD. Elever, der altid slår notifikationer fra i timerne, scorer markant højere, og de omkring 20 procent, der føler sig pressede til at svare på beskeder i undervisningen, scorer markant lavere i læsning. Statsministeren pegede samme dag på mobiltelefonerne.
"For lige nu ødelægger skærmene vores børns evne til at koncentrere sig."
Forbeholdet står i læserapporten selv: elever, der bruger digitale ressourcer til læring fire til fem timer om dagen, scorer bedst i læsning, og ingen skærm i fritiden er ikke forbundet med bedre resultater. Det er måden, ikke kun mængden.
Flere pjækker, og pjæk hænger sammen med lavere score
60 procent kom for sent, 30 procent pjækkede fra timer og 28 procent pjækkede en hel skoledag inden for to uger. Andelen med fem eller flere pjækkedage er steget signifikant til 5,1 procent. Sammenhængen med resultaterne er signifikant i alle tre fag, og den er stærkest for elever fra hjem med færrest ressourcer.
Hver femte synes, skolen er spild af tid
22 procent er enige eller meget enige i, at skolen har været spild af tid, flest drenge, og læsescoren falder støt, jo mere man er enig. Næsten halvdelen føler ikke, at skolen har klædt dem på til voksenlivet. Lærernes formand ser samme billede.
"Vi har brug for en skole, hvor man lærer lidt langsommere, men meget grundigere."
Et samlet fagligt løft frem for enkelte greb
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, der sidder i styregruppen for det danske PISA-konsortium, kalder folkeskolen fagligt kriseramt og peger på finansiering, lærere og læreruddannelse på én gang. Folkeskolen.dk fremhæver desuden, at flere elever med læsevanskeligheder nu deltager i testen, en delvis forklaring på læsefaldet, ikke hele.
"Vi er nødt til at gå ind og samlet set give skolen et fagligt løft ved både at se på finansieringen, lærerne og lærernes uddannelse."
Hele OECD falder, Danmark bare hurtigere
OECD-gennemsnittet i læsning og matematik er det laveste, PISA har målt: 461 og 463 point. På tværs af OECD er læsning faldet 28 point og matematik 22 siden 2015. Norge, Sverige, Finland og Island er alle gået tilbage i det seneste tiår, Finland og Island fra et langt højere udgangspunkt. Mellem 2022 og 2025 er det danske fald dog det største i Norden, og forskerne hæfter sig ved, at bunden falder mest.
Brug det med omhu, men faldet er reelt
"Alle tests har nogle udfordringer og mangler, og derfor skal man bruge resultatet med omhu."
"Er resultaterne pålidelige? Er det reelle fald? Det er min klare vurdering, at det er pålideligt."
PISA måler, om eleverne kan bruge deres viden på virkelige opgaver, ikke om de kan pensum, og egner sig bedst til at følge ét land over tid. Nationale test og afgangsprøver peger samme vej.
Krisemøder, penge og tre forslag fra lærerne
Reaktionerne kom samme dag. Her er, hvad regeringen, lærerne, kommunerne og erhvervslivet har lagt på bordet, og hvad der er aftalt.
- Regeringen
En læringskrise, flere penge og de 100 svageste skoler
"PISA fastslår, at vi står midt i en meget alvorlig læringskrise. Vi vidste godt, at der var en udfordring. Men omfanget er langt større, end vi hidtil har været klar over."
Ministeriet nævner tre tiltag: en målrettet indsats fra skoleåret 2027 for de 100 skoler med de laveste resultater i dansk og matematik, en styrket indsats for at fastholde og rekruttere lærere, og 50 mio. kr. ekstra til cirka 200.000 fysiske bøger, oven i de 540 mio. kr. til skolebøger i folkeskolens kvalitetsprogram 2025 til 2034. Efter et krisemøde med skolens parter samme aften sagde ministeren til TV 2: "Det kræver flere midler, og dem er vi fra regeringen klar til at investere."
- Lærerne
Et trafikuheld i slowmotion, og tre forslag
"Vi har set målingerne gå den gale vej i årevis - det er som om, vi er vidne til et trafikuheld i slowmotion."
Danmarks Lærerforening foreslår, at eleverne undervises af uddannede lærere, der kender klassen, at der er to lærere i klassen, som minimum i dansk og matematik, og at lærerne får tid til at forberede undervisning, hvor alle fordyber sig. Formanden tilføjer: "Hver niende elev består ikke dansk og matematik i 9. klasse, og det har store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet."
- Kommunerne
Krisemøde med borgmestrene og en anmodning til OECD
KL indkalder borgmestre, udvalgsformænd og direktører til krisemøde 14. september 2026 og beder OECD om en dybdegående analyse af de danske tal. Kommunerne vil se på undervisningens kvalitet, skærmbrug, fravær, indhold og lærernes kompetencer, og på hvilken støtte skoler med kvalitetsproblemer har brug for, skriver KL.
- Erhvervslivet og oppositionen
Ny retning for folkeskolen og teknologiforståelse som fag
Dansk Erhverv kalder tallene katastrofale og vil have teknologiforståelse som obligatorisk fag og en ny retning for skolen. DI har udgivet sin egen analyse af tilbagegangen. Fra Folketinget lød det fra flere partier, at tallene kalder på handling. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, der forsøgte at vende udviklingen fra 2005, til TV 2: "Det er faktisk lidt chokerende at læse."
Fem artikler, der dækker historien bedst
Udvalgt blandt dækningen 8. og 9. september 2026 efter, hvor meget de forklarer, og hvem der får ordet. Alle links åbner i et nyt vindue.
- 1. DR, 8. september 2026
15-årige har aldrig været dårligere til at læse og regne, og så pjækker de mere end før
DR samler resultaterne og lader Vibeke Tornhøj Christensen, Gordon Ørskov Madsen og Andreas Rasch-Christensen sætte ord på faldet og på det stigende pjæk.
- 2. TV 2, 8. september 2026
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
TV 2 gennemgår tallene for lavt præsterende, fremmøde, skærmtid og livstilfredshed med PISA-projektlederen fra VIVE.
- 3. TV 2, 8. september 2026
Danske elever klarer test "historisk dårligt", men kan man overhovedet bruge resultatet?
To forskere om, hvad PISA kan og ikke kan måle: brug resultatet med omhu, men faldet er reelt.
- 4. Folkeskolen, 8. september 2026
Historisk fald i Pisa: Aldrig har dansk skole klaret sig dårligere
Lærernes fagblad går i dybden med forklaringerne: ordblinde elever i testen, skolen der føles irrelevant, mobiltelefoner og AI.
- 5. Videnskab.dk, 8. september 2026
Danske 15-årige sætter »foruroligende« bundrekord i læsning og matematik
Videnskab.dk om bundrekorden og forskningschef Andreas Rasch-Christensens bud på et samlet fagligt løft af skolen.
- Mere at læse
- Danske elever er langt fra alene: Se, hvordan danske elever klarer sig i forhold til andre landeDR, 8. september 2026. Den internationale sammenligning.
- Igen og igen har politikerne sagt, de vil knække kurven. Alligevel styrtdykker folkeskolen til "chokerende" niveauTV 2, 8. september 2026. Reformerne og løfterne siden 2005, og hvad de ikke ændrede.
- Derfor får Pisa-undersøgelsen alle op i det røde feltDR, 8. september 2026. PISA-chokket i 2001 og hvorfor undersøgelsen stadig styrer debatten.
- Lærernes formand har bud på løsninger af Pisa-krise: "Vink med en vognstang om, at nu skal der handling til"Folkeskolen, 8. september 2026. To lærere i klassen, lavere tempo, bøger frem for skærme.
- Historisk dårlige PISA-tal: Regeringen lover flere penge til folkeskolenPOV International, 9. september 2026. Krisemødet i ministeriet og reaktionerne dagen efter.
- Crisis: Danish results in reading and maths worst ever in new Pisa pollThe Local (på engelsk), 8. september 2026. Til dem der vil dele historien med venner uden dansk.
Læs kilderne selv
De fire danske rapporter, OECD's internationale materiale og de vurderinger, organisationerne har lagt frem. Alle links åbner i et nyt vindue.
PISA 2025: Hovedrapport (pdf)
PISA 2025: Sammenfatning (pdf)
PISA 2025: Perspektiver på danske elevers læsning (pdf)
PISA 2025: Metoderapport (pdf)
Danske elevers PISA-resultater fortsætter med at falde
PISA-undersøgelse: Danske elevers faglige niveau er lavere end nogensinde målt før
PISA Danmark: Resultater fra alle runder
Programme for International Student Assessment (PISA)
PISA 2025: Students reading and mathematics performance declined sharply across the OECD
Historisk tilbagegang i danske elevers PISA-resultater
PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar
Fortsat fald i de danske PISA-resultater
Foruroligende PISA-tal kalder på politisk handling
Pisa 2025: Fortsatt nedgång för 15-åringar i Sverige och andra länder
PISA 2025: Students in Finland still perform well above OECD average in science
Seks ting, der drukner i overskrifterne
Tal fra rapporterne, som fortjener deres egen samtale.
Drengene tabte 34 point i læsning på tre år
Drenge scorer 445 point i læsning mod pigernes 476, og drengene er gået 34 point tilbage siden 2022 mod pigernes 24. Drenge med indvandrerbaggrund er den gruppe, der scorer lavest af alle.
Omkring 60 point skiller top og bund
Elever fra den socioøkonomisk nederste fjerdedel scorer omkring 60 point lavere end den øverste, og elever med indvandrerbaggrund, 12,3 procent af eleverne, scorer 50 til 60 point lavere. Op mod halvdelen af den forskel forklares af socioøkonomi.
Knap halvdelen bruger AI-chatbots hver uge
Et stort flertal har brugt AI-chatbots til læring. Elever, der dagligt lader en chatbot skrive udkast til afleveringer eller opsummere en tekst, de skulle have læst, klarer sig markant dårligere i læsning. Omkring 60 procent arbejder sjældent eller aldrig med at bedømme kvaliteten af AI-genereret information i timerne.
59 procent har oplevet mobning det seneste år
11 procent oplever mobning ugentligt eller oftere, og 12 procent har fået ubehagelige oplysninger om sig offentliggjort online uden samtykke. Danske elever oplever mere mobning end elever i de øvrige nordiske lande, og hyppigt mobbede har tabt mest i læsning.
Danmark er i top tre på digital adgang
Kun 1,4 procent af eleverne går på en skole, hvor lederen melder om mangel på digitale ressourcer. Mangel på udstyr er ikke problemet. Til gengæld bruger danske elever digitale ressourcer til læring uden for skolen mindre end OECD-gennemsnittet.
Regeringen køber 200.000 fysiske bøger
De 50 mio. kr. til bøger følger et politisk skifte mod mere papir i undervisningen. Lærernes formand siger det direkte: eleverne lærer mere af at læse i bøger end på skærme. For os, der holder af bøger, er det den mest håbefulde sætning i hele debatten.
Ofte stillede spørgsmål om PISA 2025
Kort om undersøgelsen, skalaen og hvad tallene kan bruges til.
PISA står for Programme for International Student Assessment og er OECD's undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag. Den er gennemført hvert tredje år siden 2000. PISA 2025 er niende runde, med 91 deltagerlande og naturfag som hovedområde.
6.266 elever fra 283 grundskoler og ungdomsuddannelser deltog i foråret 2025, heraf 5.098 i selve testen i naturfag, matematik og læsning. Alle er født i 2009, og 91 procent gik i 9. klasse. Skoler og elever udtrækkes tilfældigt, så udvalget repræsenterer alle danske 15-årige.
Skalaen blev sat, så gennemsnittet i OECD-landene var 500 point, første gang et fag var hovedområde, med en spredning på 100 point. OECD bruger tommelfingerreglen, at cirka 20 point svarer til et skoleårs læring. Faldet på 29 point i læsning siden 2022 svarer dermed til næsten halvandet skoleår.
Lavt præsterende elever scorer under kompetenceniveau 2. Det er det niveau, OECD vurderer som minimum for at kunne begå sig fuldt ud i et moderne samfund, for eksempel at forstå en sammenhængende tekst og drage enkle konklusioner af den. I 2025 gælder det 29 procent af danske elever i læsning, 28 i matematik og 25 i naturfag.
Forskerne bag den danske del vurderer faldet som reelt. PISA måler, om eleverne kan bruge deres viden på opgaver fra det virkelige liv, ikke om de kan pensum, og den bruges bedst til at følge udviklingen i ét land over tid frem for til at rangordne lande med forskellige skolesystemer. Alle tests har begrænsninger, og resultaterne skal læses sammen med andre målinger, som de nationale test og afgangsprøverne.
VIVE udgiver flere danske temarapporter om naturfag, matematik, engelsk, læring i en digital verden og elever med indvandrerbaggrund i de kommende måneder. Næste runde er PISA 2029. Denne side opdateres, når der kommer nye tal.
Det, vi kan gøre hjemme, starter i dag
PISA måler skolen, men læsning bygges også ved køkkenbordet, i sofaen og i bogklubben. kapitel er et gratis dansk hjem for bogudforskning og læseklubber. Tre steder at begynde.
Bøger til børn og unge
Start eller find en bogklub
Inspiration til din næste bog
Saml jeres læsning ét sted
Opret en gratis konto på under et minut, gem de bøger I vil læse, og find eller start en bogklub. Del gerne denne side med dem, der har brug for tallene.